onsdag den 10. juli 2013

SOMMER TIP NO. 1

Selvom jeg er født på landet, virkelig langt ude på landet, så synes jeg ikke at der findes noget bedre end storbyslivet. Efter mange besøg i den danske hovedstad, har jeg erfaret at der altså ikke findes i sted hvor jeg føler mig mere dansk. Jeg er en storbyspige med stort S - jeg elsker shopping, den store menneske masse, blandede kulture og den korte afstand mellem alting.

Så igen i år har jeg valgt at sætte nogen dage af til at besøge København - denne gang i selskab med to af mine dejlige veninder. De sidste mange år har jeg været afsted med min mor, hvilket har været hyggeligt og nemt - især for mig, da intet ansvar har ligget på mig. Hun har altid stået for alt hvad der hed bookning af hotel osv. Men i år bliver det mit ansvar (uh), og det har jeg det faktisk meget godt med, jeg elsker ansvar og har været vand til at tage det igennem mit arbejde, så det er intet problem for mig. Faktisk er der også gået lidt en slags sport i det for mig, at finde den billigeste løsning på alle punkter. Med min mor har jeg altid boet på hotel, ikke de fineste, men alligevel der hen ad. Men når man finder ud af hvor meget man egentlig skal betale bare for 3 overnatninger pr person, så skal der ikke meget til at finde andre alternative. Efter en masse søgen på nettet, opdagede jeg at det som man faktisk ville forvente ville koste kassen, rent faktisk var en af de billigste løsninger - jeg snakker om ferielejligheder. Hvis nogen skulle være i tvivl, så er det private personer som lejer deres lejlighed ud til almindelige mennesker som jer og mig. Det er forholdsvis nemt OG BILLIGT. Efter utallige besøg på denne hjemmeside - ferieboligkbh (direkte link her) fandt jeg frem til en lejlighed 1100 m fra København centrum (5 min gang fra hovedbanegården og 10 min gang fra strøget). Prisen i alt for os alle 3 ligger på 2052 kr (684 hver), derud over skal man dog også betale 1000 kr i depositum, men dem får man tilbage når man rejser igen. Det er selvfølgelig muligt at finde billigere lejligheder, helt ned til omkring 1300 kr. Det handler bare om at have tålmodighed. Plusset ved de her ferielejligheder er også (ser jeg i hvert fald som et plus), at man ikke skal står op til en bestemt tid for morgenmad, her har du/I jeres eget køkken, bad, toilet - alt hvad der er i lejligheder. Det gør det også muligt at lave mad selv, hvilket også er den billigste løsning, som nok vil komme mange unge til gode. Jeg glæder mig i hvert fald til at komme afsted og regner med at evaluere turen når jeg kommer hjem og ikke mindst oplevelsen med ferielejlighed. I må have en fortsat dejlig ferie, og håber der er nogen der kunne bruge denne lange smøre til noget nyttigt.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Kom gerne med feedback, det er den eneste måde at jeg kan ændre på tingene. Al feedback modtages med kyshånd.